Pollen bruges af bierne til at opfostre larverne. Pollen er proteiner. Sammen med honningen, som jo er kulhydrat, er det al den næring som bierne behøver.
Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning). Pollenet er planternes hanlige kønsceller der dannes på støvdragerne. For at biens larver kan spise og fordøje pollenet, skal det fermenteres, dvs mælkesyregæres.
Derfor bliver det indsamlede pollen blandet med honning og lagret i bicellerne i det, som hedder en pollentavle. Den er altid placeret som den bagerste, dvs tæt op af flyvesprækken.
Pollen har eksisteret i mindst 100 millioner år. Det ved man,da man har fundet pollen på insekter i rav.
Dette er en pollentavle fra 2013
Jeg er endnu ikke rigtigt kommet i gang med at bruge pollen. Men jeg håber, at jeg kan sælge “bibrød” fra 2016.
Bibrød er udskåret pollentavle, som har masser af protein, sporstoffer og mineraler.