Jeg bor på Spolen 3 i Kærby, Aalborg og er gift med ergoterapeut Marianne Thomsen.
Marianne og jeg mødtes i kibbutz Ein Shemer i Israel i 1977. Vi har boet i Aalborg siden 1985.
Vi har to katte, nogle høns samt bier. Huset vi bor i er en klassisk murermestervilla fra 1938. Vores grund har skel i Kærs Mølle Å – den nordligste del af Øster Å.
Jeg har svendebrev som tømrer (1975) og er bygningskonstruktør BTH (1982).
Min arbejdskarriere er gået op og ned, og jeg har i de seneste år været ansat ved vikarbureauer og som lagerarbejder. Den 10. oktober 2016 blev jeg pensionist/efterlønner. Jeg er meget glad for det – og for det danske samfund.
Mine fritidsinteresser har altid betydet meget for mig.
De er:
Muslingeopdræt
Lystfiskeri
Jeg var med-idémand og initiativtager til det landsdækkende bavnebål, som var en stor del af festligheden, da Kronprins Christian blev født den 15.10. 2005.
Helge Selchau og jeg kontaktede journalist Lars Borberg fra Nordjyske.
Helge og jeg tændte bålet på Lindholm Høje ved Nørresundby og stor var min glæde, da jeg så et lillebitte lys langt mod nordvest. Det virkede! Og vi fik skam et ølkrus fra Hjemmeværnet som påskønnelse for ideen.
Her er artiklerne fra Nordjyske i PDF-filer:
Og her er lidt mere:
http://nordjyske.dk/nyheder/bavnebaal-for-marys-baby/41a0ce79-b603-45f8-a225-f1667f93cfc7/1/1513
http://politiken.dk/indland/ECE124276/baal-skal-markere-den-kongelige-foedsel/
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2005/Kongebarnet/Artikler/185608.htm